Weekend på Frederiksborg

Frem til efterårsferien kan man hver weekend møde museets slotsværter, der iklædt historiske dragter går rundt på museet og møder gæsterne. Dragterne er lavet af en skrædder specielt til museet, og de er blevet skabt ud fra portrætmalerier, der er udstillet på slottet. Udover at møde værterne kan man komme på omvisninger på både dansk og engelsk, hvor man kan høre mere om slottet og museets spændende historie.
 
Engelsk omvisning: kl. 11.30
Dansk omvisning: lørdag kl. 13.30
Søndagsomvisning med skiftende temaer: søndag kl 13.30 
 
I weekenderne er der åbent i Børnenes Danmarkshistorie og her kan museets yngste gæster prøve flotte historiske dragter, skrive med fjerpen, tegne ridderskjolde eller give sig i kast med andre sjove og lærerige aktiviteter. Man kan også komme på omvisning og høre om Christian IVs barndom og liv som konge.
 
Der er børneomvisning lørdag og søndag kl. 11 og 14.30.